Optimering af forvaltningen af kvælstof og vand i landbruget
Optimering af forvaltningen af kvælstof og vand i landbruget - SEGES Projektsitet
Det er projektets formål at styrke vidensgrundlaget for at anvende målrettede, differentierede og omkostningseffektive virkemidler til reduktion af landbrugets kvælstofudledning med fokus på tiltag på dyrkningsfladen. Det er endvidere formålet at bidrage til at skabe grundlaget for en forvaltning af grundvandsressourcen, der tilgodeser både vandmiljøet i vandløbene og landbrugets behov for vand til markvanding. Det er desuden formålet at frembringe et bedre grundlag for at vurdere konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse.
I projektet undersøges det, hvor stor kvælstofudvaskningen er fra rodzonen ved aktuel dyrkningspraksis. Der foretages scenarieberegninger med kendte og nye virkemidler. Der sættes fokus på metoder til kortlægning af kvælstofretentionen for at målrette tiltag til reduktion af kvælstofudledningen og for at finde den mest omkostningseffektive løsning. Der afprøves metoder til kvantificering af afstrømningen af vand gennem dræn. Der iværksættes en undersøgelse af mulige måle- og beregningsmetoder til kvantificering af kvælstofudledningen på mark- og bedriftsniveau. Miljøeffekter og driftsøkonomiske konsekvenser af en kvælstofreguleringsmodel, baseret på målt og beregnet kvælstofudledning, undersøges. Der ses på de administrative krav mv. for påvirkningen af sommervandføringen i vandløb samt på mulighederne for at anvende alternative virkemidler. Det faglige grundlag for de mange konsekvensvurderinger af ændret vandløbsvedligeholdelse evalueres. Endvidere undersøges konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse for drænsystemerne.
Effekten af projektet forventes at være tilvejebringelse af det faglige grundlag for at vurdere perspektiverne for en miljøregulering baseret på grænseværdier for maksimal udledning af kvælstof pr. hektar. Endvidere forventes projektet at skabe grundlaget for en forvaltning af grundvandsressourcen, der bedre tilgodeser både vandmiljøet og landbrugets behov for vand til markvanding. Desuden vil projektet forbedre grundlaget for vurdering af konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse.
I 2012-2014 har afvandingens betydning for udbyttet i henholdsvis vårbyg og vinterhvede, været undersøgt på en drænet JB7 jord i Tokkerup (Faxe) på Sydøstsjælland. Resultater fra alle tre år er sammenstillet i denne artikel.
GEUS har gennemført en analyse af konsekvenserne af øget vandindvinding til markvanding. Der er beregnet vandløbspåvirkning og risiko for ændret økologisk tilstand ved 25, 50 og 100 % øget markvanding. Beregningerne er udført for Jylland på ID15 niveau.
Der er indsamlet drænafstrømningsdata fra udvalgte dræn på Lyngbyseje og Favrgaard. Regnearket indeholder rådata frem til afslutningen af drænafstrømningen i foråret 2015.
Der er udviklet et nyt grundlag til vurdering af grundvandets kvantitative tilstand, og herunder hvordan vandindvinding påvirker vandføringen og tilstanden i vandløb. Det viser, at der ikke er behov for at reducere vandindvindingen til markvanding.
Med udgangspunkt i konkrete målinger er vist et eksempel på, hvordan en grænseværdi for N-min til regulering af areal- og kvælstofanvendelsen kan beregnes.
Ved anvendelse af N-min til kontrol af areal- og kvælstofanvendelsen strækker prøvetagningsperioden sig over ca. en måned. Hvor meget ændrer N-min indholdet sig i denne periode?
Det er undersøgt, om det er praktisk muligt at erstatte den generelle regulering af landbrugets kvælstofanvendelse med målinger af nitratindholdet i jorden om i efteråret.
Medianminimum vandføringen er uegnet til forvaltning af tilladelser til vandindvinding og herunder til markvanding. Nye modeller med andre parametre beskriver bedre sammenhængene mellem vandføringen i vandløb og tilstanden for fisk, smådyr og planter.
De nye retentionskort er udarbejdet af GEUS på baggrund af en ny national kvælstofmodel. Læs mere om, hvordan modellen er brugt til at bestemme retentionen i 3.000 oplande i hele Danmark.
På grundlag af gentagne nitratanalyser i laboratoriet samt gentagne prøvetagninger er usikkerheden i laboratoriet og ved prøvetagningen i marken bestemt.
